Mølletyper - Løve Mølle

Gå til indhold

Hoved menu

Mølletyper


                Stubmølle


           Blåbæk Mølle


            Svellas Mølle

Vandmøller
Generelt har møller været kendt i Danmark fra omkring år 400. De ældste var vandmøller af typen skvatmølle.
Denne type blev drevet af et lille vandret liggende hjul med skråtstillede skovle, hvorpå vandet faldt ned. Hjulakslen var fast monteret på den øverste møllesten (løberen).
Kraften i en skvatmølle var kun ringe, og kværnene derfor ganske små.

Midt i 1100-tallet begyndte de større vandmøller af vinde indpas i Danmark og udkonkurrerede  efterhånden de små skvatmøller. Almindeligvis blev vandmøllerne brugt til formaling af korn.

De kunne være udstyret med:
1. Underfaldshjul, hvor vandet strømmer ind mod hjulets bagside.
2. Overfaldshjul, hvor vandet i en mere eller mindre lukket rende føres frem til ca. midt over hjulets overside. Herved udnyttes både vandets hastighed og den vægt, hvormed det falder på hjulets skovle.
Nyttevirkningen er derfor stor.

En del danske vandmøller kan stadig male mel, f.eks. Tadre Mølle ved Kirke Hvalsø og Blåbæks Mølle ved Fakse.

Stubmøller:
En stubmølle er en type vindmølle, hvor møllehuset er anbragt på en lodret aksel på en fod af svært tømmer. Når møllen skal drejes i vind, er det hele huset med vingerne, der drejes. Dette foregik nede fra jorden ved hjælp af et håndsving.
I ældre tid var stubmøllerne den almindeligste type vindmøller i Danmark. Nu er der kun nogle få tilbage, og nogle ganske enkelte kan stadig køre, f.eks. Pibe Mølle i Nordsjælland.

Vindmøller af hollandsk type:
På en hollandsk Vindmølle er det kun hatten med vingerne, der kan dreje op mod vinden. Dette kan ske enten at dreje  fra omgangen med håndkraft eller ved et håndsving. Møllen der da forsynet med en "svans", en svær bjælkekonstruktion, der hænger ned fra hatten.
En anden måde at dreje vingerne i vind på er selv-krøjning, hvor en vindrose på hatten gennem et sindrigt system af stænger og tandhjul får hatten til at dreje efter vinden.
Hatten med vinger, der på en mølle som Løve Mølle vejer ca. 10 tons, ligger løst på en cirkulær skinne på toppen af møllens krop. Det er derfor særlig vigtigt, at denne type mølle altid står i vind. I modsat fald kan vindpresset få hatten til at tippe af!

Der er 3 typer hollandske Vindmøller:
1. Galleri-møllen, der er den almindeligst forekommende. Navnet stammer fra, at den er forsynet med galleri/omgang, hvorfra mølleren kunne manøvrere møllen, sætte sejl, sejle af samt starte eller stoppe møllen eller dreje den i vind, hvis den ikke var selvkrøjende. Den var forsynet med gennemkørselsport og havde derfor ofte en anselig højde. Løve Mølle måler f.eks. 19 m. fra jord til toppen af hatten.

2. Kældermøllen, der stod på en opkastet jordvold eller anden form for fundament, hvor der var gennemkørsel for hestevogne. Man kørte altså under møllen. En typisk kælder-mølle er f.eks.Blåbæk vindmølle.

3. Jord-møllen, som var anbragt direkte på jorden uden egentlig underbygning. Her skulle alt korn eller mel bæres ud og ind af møllen. Denne mølle hørte til de mindste af den hollandske type. Som eksempel på en jordmølle kan nævnes Svalles Mølle ved Svallerup.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu